Rødt efterår i udendørskrukkerne
Nedliggende bjergte, Gaultheria procumbens
Nedliggende bjergte, Gaultheria procumbens, pynter
op i efterårets krukker med sine små, fine, røde
bær
I september/oktober er det tid til at tænke på nyt til havens
krukker, for selv om dagene aftager, og det hurtigere bliver
køligere at opholde sig udenfor, kan du sagtens nyde
efteråret.
Prøv noget anderledes i år og plant krukkerne til med bjergte, der
udover sin holdbarhed er en smuk og afstemt overgang til efteråret
og dets gyldne farverpalet. Nedliggende bjergte er kommet hertil
fra det østlige Nordamerika, hvor planten vokser vildt i
skovområder og derfor vil trives fint i krukkerne på terrassen
såvel i halvskygge som i fuld sol.
Plantens største aktiv er de smukke røde bær, som sidder længe
på planten. Hvis du maser bærrene mellem fingrene, fremkommer en
speciel duft, som kan minde lidt om tyggegummi. Planten har da også
tidligere været brugt til udvinding af et aromastof.
Du skal være opmærksom på, er, at bjergte ikke tåler at tørre ud.
Derfor skal du vande planten jævnligt og gerne med regnvand. Du
behøver ikke at give den gødning i løbet af efteråret. Brug den
samme slags sure pottejorden som den, man bruger til fx
rhododendron.
Bjergte er en haveplante, som du kan plante ud sammen med andre
planter som bunddækkeplante. Eller den kan blive i krukken til
glæde året rundt. Bliver vinteren hård, kan du lægge krukken ned og
på den måde beskytte den mod den værste frost. Med forårets komme
skal krukken naturligvis sættes på højkant igen. Hold da planten
let fugtig, og bland en smule gødning i vandet hver 14. dag.