Heftig Halloween

Solanum pseudocapsicum

 

Solanum, også kaldet jerusalem-koralbær,  er i virkeligheden en lille busk og farvemæssigt den perfekte følgesvend til Halloween. Med sine kuglerunde, knaldorange bær passer planten perfekt til græskarlygtemændenes grinende hoveder

Den lille busk, der oprindelig stammer fra Sydamerika, hvor den vokser vildt, kom allerede i 1600-tallet til Europa , hvor den hurtigt blev populær som prydplante i haver og vindueskarme.
I takt med at Halloween, der egentlig er en amerikansk skik, igennem de sidste 20-30 år har vundet indpas på vores breddegrader, har jerusalem-koralbær fået en særstatus som græskarmandens trofaste ledsager.

Lyser op ude og inde
Planten passer dog ikke bare til Halloween, men er i det hele taget særdeles velegnet til sommer og sensommer udplantning, alene eller sammen med andre planter som fx pyntekål (Brassica), i altankasser og krukker, der kan placeres ved indgangspartiet eller på terrassen, hvor de vil live op, indtil frosten sætter ind.
De smukke bær holder længere ved den køligere placering udenfor, men indenfor i boligen kan de orange eller røde bær være et farverigt og indbydende indslag i en mørk tid. Husk dog, at selv om jerusalem-koralbær tilhører den store natskygge-slægt og dermed er familie med spiselige planter som kartoffel, aubergine og melonpære, må blade og bær ikke må spises.

Let at passe
Jerusalem-koralbær er en nem plante. Inde ynder den en lys plads uden direkte sommersol, ude i det fri kan den sagtens tåle solen, blot den tilvænnes langsomt. Den skal helst tørre ud mellem vandingerne og behøver kun gødning i halv styrke eller lidt mindre.
Ønsker man at overvintre busken, kan den placeres i en frostfri udestue, hvor planten vandes minimalt vinteren igennem. De små, hvide blomster vil vise sig om foråret og efterfølges af de første grønne, senere farvestrålende orange eller røde bær.

Halloween den 31. oktober kaldes også allehelgensaften. Dagen efter, allehelgensdag, blev de døde mindet både i Europa og USA. I USA fejres dagene med karneval og sjove påfund som fx et grinende græskarhoved med indvendigt stearinlys.
Græskarlygten har baggrund i en irsk folkefortælling om drukkenbolten Jack, der ikke blev lukket ind i himlen efter sin død, og heller ikke kunne komme i helvede, fordi han havde narret Fanden. Derimod sendte Fanden Jack af sted med en glød fra helvedes ild til at lyse på hans vej. Ilden blev lagt i en roe, og Jack går sikkert fortsat omkring med den uhyggelige lygte på jagt efter et sidste hvilested.